Direktionssekretær og PA for generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp

3 semanas atrás


Setor Bueno, Brasil DanChurchAid Tempo inteiro

Vi du have et meningsfyldt job i en af Danmarks største nødhjælpsorganisationer, der redder liv i verdens mange brændpunkter?

Folkekirkens Nødhjælp søger en PA til vores generalsekretær i København.

Vi arbejder med langsigtet udvikling, nødhjælp, klima, minerydning, menneskerettigheder etc. Og der har aldrig været større efterspørgsel på vores arbejde.

Vores hjælp når ud til 5 millioner mennesker, vi omsætter for 1 milliard kroner og beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere på 20 landekontorer i verden.

Vi er stærkt forankret i Danmark, driver 110 genbrugsbutikker og Wefood, og har mere end 10.000 frivillige rundt om i landet. 

Som PA for generalsekretæren har du en central, administrativ og koordinerende position i hovedkvarteret på Vesterbro.

Du er ansvarlig for og koordinerer generalsekretærens travle kalender med interne og eksterne møder, arbejdet i bestyrelser, råd og udvalg, invitationer til konferencer, paneler og medier, besøg i det folkelige og kirkelige bagland i Danmark samt udlandsrejser. 

Du er også direktionssekretær og sekretær for organisationens Bestyrelse og Råd, indkalder til og skriver referat fra SU-udvalgsmøder og de ugentlige koordineringsmøder med direktion og mellemledere etc. Det betyder, at du skal tilrettelægge møder, forberede dagsordener og særligt være dygtig til at skrive præcise referater, herunder at sikre opfølgning og fremdrift på beslutninger.

Du sidder centralt i organisationen, og du er go-to-person, der modtager mange henvendelser og spørgsmål fra kollegaer i hovedkvarteret og resten af verden. Så du skal kunne håndtere mange bolde i luften på én gang sideløbende med dine faste opgaver.

Det er et travlt og krævende job, men du har gode engagerede kollegaer i Generalsekretariatet, der arbejder med politik og presse, og blandt de øvrige direktions PA’ere.

Stemningen er god og uhøjtidelig – selvom vi har travlt og kriserne står i kø i verden.

Din baggrund og erfaring:

Vi stiller ingen formelle krav om den ene eller anden uddannelsesmæssige baggrund, men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling som direktionssekretær eller PA for topleder i en virksomhed eller organisation, der arbejder internationalt.

Derudover skal du have erfaring med og flair for:

· At sikre klar og præcis kommunikation i forbindelse med dagsordener og referater

· Økonomistyring og administrative processer

· Budgetlægning og -processer, gerne i en koordinerende funktion

· At yde service på mange forskellige områder

Du skal kunne:

· Tale og skrive flydende dansk og engelsk

· Være fleksibel, robust og imødekommende

· Arbejde struktureret, proaktivt og fortroligt

· Have gå-på-mod når nye opgaver opstår og være i stand til at formidle komplekse budskaber

Vi kan tilbyde 

Vi stiller høje krav til dig, men tilbyder et stort ansvar og fleksibilitet i hverdagen i form af flekstid. Aflønningen følger gældende overenskomst, vi har en god pensionsordning og 6 ugers ferie/feriefridage. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer inkl. frokostpause.

Deadline og kontakt

Send venligst din ansøgning og CV senest d. 12 maj 2023 kl. 23:59. Kontakt Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen på mail eller telefon 33187864 for yderligere informationer.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.